Expedia Group Partner Centrals privatlivspolitik

Sidst ændret: 18. marts 2022

Du bedes læse følgende erklæring ("fortrolighedserklæring") for at få oplysninger om, hvordan vi sørger for beskyttelse af privatlivets fred. Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan vi indsamler, anvender og deler data, når du benytter vores hjemmeside, platform og tilknyttede tjenester, samt hvordan du kontakter os.

 

Oversigt over privatlivspolitik

Dette er en oversigt over vores privatlivspolitik. Scrol ned for at læse vores samlede privatlivspolitik.

Hvad dækker denne privatlivspolitik over?

Denne privatlivspolitik indeholder oplysninger om:

  • Hvilke typer personoplysninger vi indsamler og anvender, samt hvordan
  • Med hvem og hvornår vi deler dine personoplysninger
  • Hvilke muligheder du har i forhold til at vælge, hvordan vi indsamler, anvender og deler dine personoplysninger

Hvilke personoplysninger indsamler og anvender vi, og hvordan indsamler vi dem?

Vi indsamler personoplysninger, når:

  • Du giver os disse oplysninger
  • Vi indsamler dem automatisk
  • Vi modtager dem fra andre

Når du opretter en konto på en af vores hjemmesider, logger ind for at modtage tilbud eller oplysninger eller bruger vores platform på andre måder, giver du os dine personoplysninger. Vi indsamler også sådanne oplysninger via automatiseret teknologi såsom cookies, der placeres i din browser med dit samtykke, hvor det er relevant, når du besøger vores hjemmesider. Vi modtager også oplysninger fra forretningspartnere og andre tredjeparter, som hjælper os med at forbedre vores platform og de tilknyttede værktøjer og tjenester, opdatere og vedligeholde nøjagtige optegnelser, identificere og efterforske svindel og markedsføre vores tjenester på en mere effektiv måde.

Hvordan deles dine personoplysninger?

Dine personoplysninger deles med tredjeparter med henblik på at stille oplysninger og tjenester til rådighed for dig, hjælpe dig med at bruge vores tjenester, kommunikere med dig (herunder når vi sender oplysninger om produkter og tjenester eller gør dig i stand til at kommunikere med andre) og overholde lovgivningen, hvor det er relevant, afhængigt af din brug af hjemmesiden. Den samlede privatlivspolitik herunder beskriver nærmere, hvordan personoplysninger deles.

Hvad er dine rettigheder og valgmuligheder?

Du kan udøve dine databeskyttelsesrettigheder på flere måder. F.eks. kan du fravælge markedsføring ved at klikke på afmeldingslinket i dine e-mails, på din konto eller ved at kontakte vores kundeservice. Vores samlede privatlivspolitik indeholder flere oplysninger om dine muligheder og databeskyttelsesrettigheder.

Sådan kontakter du os

Du finder flere oplysninger om vores privatlivsprocedurer i vores samlede privatlivspolitik herunder. Kontakt os, hvis du har spørgsmål til, hvordan vi behandler dine personoplysninger, eller hvis du har anmodninger i forhold til dine personoplysninger.

 

Kategorier af personoplysninger vi indsamler

Generelt. Vi modtager og opbevarer de oplysninger, du giver os via hjemmesiden, eller som gives til os på anden måde. Dette omfatter oplysninger, der kan identificere dig, såsom dit for- og efternavn, telefonnummer og post- og e-mailadresse ("personoplysninger"). Vi indsamler muligvis følgende kategorier af personoplysninger:

  • Navn, e-mailadresse, telefonnummer samt arbejds- og faktureringsadresser
  • Betalingsoplysninger såsom betalingskortnummer, udløbsdato og faktureringsadresse, hvor det er påkrævet
  • Ikke-specifikke data om geografisk placering
  • Billeder, videoer og andre optagelser
  • Konto-ID for sociale medier og andre offentligt tilgængelige oplysninger
  • Kommunikation med os
  • Søgninger, du har udført, transaktioner og andre interaktioner med dig via vores online tjenester
  • Anden kommunikation, som foretages gennem platformen mellem samarbejdspartnere og rejsende, chatgrupper og værktøjer til kommunikation rejsende imellem
  • Søgninger og transaktioner foretaget gennem platformen
  • Data, du giver til os om andre personer, som har tilknytning til dig eller din virksomhed
  • Vi kan også lejlighedsvist indhente både personoplysninger og andre oplysninger om dig fra tilknyttede virksomheder, samarbejdspartnere og andre uafhængige tredjepartskilder.

Automatisk indsamlede oplysninger. Vi indsamler automatisk visse oplysninger om din computer og din onlineaktivitet, når du besøger hjemmesiden. Vi kan for eksempel indsamle din IP-adresse og oplysninger om den browsersoftware, du bruger til at tilgå hjemmesiden (såsom Google Chrome, Firefox, Safari eller Internet Explorer), og den hjemmeside, du kom fra. Hvor lokal lovgivning tillader det, kan vi også automatisk indsamle oplysninger, du indtaster i datafelter vist på hjemmesiden, herunder din e-mailadresse og dine loginoplysninger. Vi kan også indsamle oplysninger om din onlineaktivitet, såsom rejser, du har set på, eller gennemførte reservationer. Nogle af vores formål med at indsamle disse oplysninger automatisk er bedre at kunne tilpasse din brugeroplevelse og forhindre bedrageri og svig. Læs vores cookiepolitik for at få flere oplysninger.

 

Brug af personoplysninger

Vi bruger oplysninger om dig til følgende generelle formål: levering af de produkter og ydelse af de tjenester, du anmoder om; kommunikation med dig generelt; besvarelse af dine spørgsmål og kommentarer; måling af interesse for og forbedring af vores produkter, tjenester og hjemmeside; anden tilpasning af din oplevelse med hjemmesiden; anmodning om oplysninger fra dig, herunder gennem undersøgelser; løsning af tvister eller fejlfinding af problemer; forebyggelse af, undersøgelse af eller indgriben i aktiviteter, der kunne være forbudte eller ulovlige; håndhævelse af hjemmesidens vilkår for brug; aktiviteter relateret til vores virksomhed; andet, som beskrives for dig på tidspunktet for indsamlingen.

E-mailkommunikation. Vi ønsker at gøre det nemt for dig at drage fordel af mulighederne på vores hjemmeside. En af de måder, vi gør det på, er at sende dig e-mailmeddelelser med oplysninger om ting, som du lader til at være interesseret i. Vi mener, at disse e-mailmeddelelser giver dig nyttige oplysninger om de muligheder, der er tilgængelige for Expedias samarbejdspartnere på vores hjemmeside. Bemærk, at du i disse e-mails altid vil have muligheden for at fravælge fremtidige e-mails af denne type.

Lovlige grundlag for behandling:

Vi indsamler kun personoplysninger fra dig, (i) når personoplysningerne er nødvendige for at opfylde en kontrakt med dig (f.eks. at administrere din reservation, behandle betalinger eller oprette en konto på din anmodning), (ii) når behandlingen er i vores legitime interesse og ikke tilsidesættes af dine rettigheder (som beskrevet herunder), eller (iii) når vi har dit samtykke til det (f.eks. at sende dig markedsføringskommunikation, hvor dit samtykke er påkrævet). I visse tilfælde har vi en retlig forpligtelse til at indsamle personoplysninger fra dig, for eksempel når det er nødvendigt at bruge din transaktionshistorik til at opfylde vores finansielle og skattemæssige forpligtelser i henhold til loven.

Hvis vi anmoder dig om at give os personoplysninger med henblik på at opfylde en retlig forpligtelse eller gennemføre en kontrakt med dig, vil vi gøre det klart på det relevante tidspunkt og fortælle dig, om det er obligatorisk for dig at give os dine personoplysninger (samt de mulige konsekvenser, hvis du ikke giver os dine personoplysninger).

Visse lande og regioner giver os tilladelse til at behandle personoplysninger på baggrund af legitime interesser. Hvis vi indsamler og bruger dine personoplysninger under påberåbelse af vores legitime interesser (eller en tredjeparts legitime interesser), vil denne interesse typisk være at drive eller forbedre vores platform og kommunikere med dig efter behov for at levere vores tjenester til dig, sikkerhedsbekræftelsesformål, når du kontakter os, besvarelse af dine forespørgsler, udførelse af markedsføring eller med det formål at identificere eller forhindre ulovlige aktiviteter.

Vi kan i nogle tilfælde anvende automatiserede beslutningsprocesser i forbindelse med at vurdere svigagtige transaktioner eller mistænkelig aktivitet på vores hjemmeside. Som led i denne behandling kan automatiserede beslutningsprocesser udføres ved at føre dine personoplysninger ind i et system, hvorefter beslutningen foretages via automatiske processer. Hvis du udgør en svindelrisiko, kan dette påvirke din mulighed for at reservere på vores hjemmeside. Du kan have visse rettigheder i forbindelse med automatiserede beslutningsprocesser, herunder muligheden for at anmode om en manuel beslutningsproces i stedet eller at bestride en beslutning, der udelukkende er baseret på automatisk behandling. Læs venligst afsnittet Dine rettigheder og valgmuligheder herunder for at få mere at vide om dine databeskyttelsesrettigheder.

 

Deling af personoplysninger

Vi deler dine personoplysninger som beskrevet herunder og i denne privatlivspolitik i henhold til gældende lovgivning.

  • Tredjepartstjenesteudbydere. Vi deler personoplysninger med tredjepartsleverandører, som leverer tjenester eller funktioner på vores vegne, herunder virksomhedsanalyse, kundeservice og forebyggelse af svindel. Vi kan også give tilladelse til, at tredjepartsleverandører indsamler oplysninger på vores vegne, herunder som nødvendigt for at have funktioner på vores hjemmeside, eller for at gøre det muligt at levere online annoncering, der er tilpasset dine interesser. Tredjepartsleverandører har kun adgang til og kan kun indsamle oplysninger, der er nødvendige, for at de kan udføre deres funktioner, og har ikke tilladelse til at dele eller anvende oplysningerne til noget andet formål. De er desuden forpligtet til at følge de samme metoder for datasikkerhed, som vi selv følger.
  • Juridiske rettigheder og forpligtelser. Vi kan dele dine personoplysninger som svar på stævninger, retskendelser eller andre retslige processer, til at etablere eller udøve vores juridiske rettigheder, til at forsvare os mod retskrav eller som på anden måde kræves af loven. I sådanne tilfælde forbeholder vi os retten til at rejse eller frafalde enhver juridisk indsigelse eller ret, der er til rådighed for os. Derudover kan vi dele dine personoplysninger, når vi anser det for formålstjenligt at undersøge, forebygge eller gribe ind i forbindelse med ulovlige aktiviteter eller aktiviteter, der mistænkes for at være ulovlige, eller for at beskytte og forsvare vores virksomheds, hjemmesidens, vores kunders eller andres rettigheder, ejendom eller sikkerhed.
  • Virksomheder inden for vores virksomhedsnetværk. I det omfang vores datterselskaber har adgang til dine oplysninger, vil de følge procedurer, der er mindst lige så restriktive som procedurerne beskrevet i denne privatlivspolitik.
  • Virksomhedstransaktioner. Vi kan dele dine personoplysninger i forbindelse med en virksomhedstransaktion, såsom frasalg, fusion, sammenlægning eller salg af aktiver, eller i det usandsynlige tilfælde af konkurs.

Bortset fra som angivet ovenfor vil du få besked, når personoplysninger om dig vil blive delt med tredjeparter, og du vil få mulighed for at vælge, at vi ikke deler disse oplysninger.

Vi kan også dele sammenfattede eller anonyme oplysninger med tredjeparter, herunder annoncører og investorer. Disse oplysninger indeholder ingen personoplysninger og bruges til at udvikle indhold og tjenester, som vi håber, du vil finde interessante.

 

DINE RETTIGHEDER OG VALGMULIGHEDER

Du har visse rettigheder og valgmuligheder i forhold til dine personoplysninger, som beskrevet herunder:

  • Hvis du ikke længere ønsker at modtage markedsførings- eller kampagne-e-mails, kan du framelde disse e-mails ved at klikke på afmeldingslinket i e-mailen. Du kan også kontakte os som angivet herunder i afsnittet "Kontakt os". Bemærk venligst, at hvis du vælger at afmelde eller fravælge markedsførings-e-mails, kan vi stadig sende dig vigtige meddelelser i forbindelse med transaktioner eller din konto, og du vil ikke være i stand til at afmelde disse.
  • Du kan kontrollere vores brug af visse cookies ved at følge vejledningen i vores cookiepolitik
  • Du kan opdatere nøjagtigheden af dine oplysninger når som helst ved at kontakte os
  • Hvis vi behandler dine personoplysninger ud fra dit samtykke, kan du trække dit samtykke tilbage når som helst ved at kontakte os. Når du trækker dit samtykke tilbage, vil det ikke påvirke retmæssigheden af den behandling, der blev udført inden tilbagetrækningen, og det vil heller ikke påvirke vores behandling af dine personoplysninger udført på et juridisk grundlag andet end samtykke

 

Visse lande og regioner giver deres indbyggere yderligere rettigheder i forhold til personoplysninger. Disse yderligere rettigheder varierer efter land og region og kan indebære muligheden for at:

  • Anmode om en kopi af dine personoplysninger
  • Anmode om oplysninger om formålet med behandlingen
  • Slette dine personoplysninger
  • Gøre indsigelse mod vores brug eller offentliggørelse af dine personoplysninger
  • Begrænse behandlingen af dine personoplysninger
  • Fravælge salget af dine personoplysninger
  • Flytte dine personoplysninger
  • Anmode om oplysninger om logikken bag vores automatiserede beslutningsprocesser, som udføres i henhold til vores antisvindelprocedurer og resultatet af sådanne beslutninger

For at få flere oplysninger om, hvilke rettigheder for dataregistrerede der kan være tilgængelige for dig, bedes du klikke her.

Udover ovenstående rettigheder har du retten til at klage til en databeskyttelsesmyndighed over vores indsamling og brug af dine personoplysninger. Vi opfordrer dig dog til at kontakte os først, så vi kan gøre vores bedste for at løse dit problem. Du kan indsende din anmodning til os via oplysningerne under afsnittet Kontakt os. Vi svarer på alle henvendelser, som vi modtager fra individer, der ønsker at udøve deres databeskyttelsesrettigheder i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.

 

BRUG AF APPS TIL MOBILTELEFONER OG TABLETS ("MOBILAPPS")

Når du bruger en mobilapp fra Expedia, herunder Partner Central-appen, indsamler og bruger vi oplysninger om dig på samme måde og til de samme formål, som vi gør, når du bruger hjemmesiden.

Udover dette anvender vi desuden andre oplysninger, som vi indsamler automatisk, når du bruger vores mobilapps. Specifikt:

Vi indsamler oplysninger om de funktioner i vores mobilapps, som du har adgang til og anvender. Dette gør det muligt for os at identificere, hvilke områder i mobilappen der interesserer vores kunder, så vi hele tiden kan forbedre den. De oplysninger, som vi indsamler til dette formål, gør det ikke muligt for os direkte at identificere dig.

Hver mobilapp sender os desuden fejlrapporter, hvis den bryder sammen eller bliver meget langsom. På denne måde kan vi undersøge fejlen og forbedre stabiliteten af mobilappen i fremtidige udgaver. Som en del af disse fejlrapporter, sender mobilappen os oplysninger om enhedstype og -udgave, UID-koden, det tidspunkt, hvor fejlen opstod, den anvendte funktion samt appens tilstand, da fejlen opstod. Vi anvender ikke disse oplysninger til nogen andre formål end at undersøge og udbedre fejlen.

Du har altid mulighed for at kontrollere, hvilke oplysninger mobilappen sender til os. Dette kan gøres enten ved at ændre indstillingerne i mobilappen i appens egen indstillingsmenu eller ved at ændre din mobilenheds indstillinger. Du kan også fjerne mobilappen helt fra din mobilenhed og i stedet tilgå dine tjenester via vores hjemmeside.

 

Internationale dataoverførsler

De personoplysninger, vi behandler, kan overføres til andre lande end dit bopælsland. Disse lande kan have andre databeskyttelseslove end dit eget land.

Serverne for vores platform ligger i USA, og Expedia Groups virksomheder og tredjepartstjenesteudbydere driver forretning i mange lande verden over. Når vi indsamler dine personoplysninger, kan vi behandle dem i et af disse lande. Expedia Group opretholder standardkontraktbestemmelser mellem koncernselskaberne, hvor det er relevant, for at dække overførslen af personoplysninger fra EU til USA.

Visse af Expedia Groups partnerselskaber i USA er certificeret i henhold til EU-USA-privatlivsskjoldet og Schweiz-USA-privatlivsskjoldet. Sådanne partnerselskaber i USA under Expedia Group vil fortsat overholde privatlivsskjoldets rammer og principper, selvom Den Europæiske Unions Domstol i juli 2020 besluttede, at EU-USA-privatlivsskjoldet ikke længere er en tilstrækkelig overførselsmekanisme til overførslen af personoplysninger fra EU til USA.

Vores certificeringer kan findes her. For at få flere oplysninger om privatlivsskjoldets principper kan du besøge www.privacyshield.gov. For at få flere oplysninger om vores overholdelse af privatlivsskjoldets rammer kan du læse oplysningerne her.

 

Sikkerhed

Vi ønsker, at du skal være tryg ved at bruge hjemmesiden, og vi forpligter os til at beskytte de oplysninger, vi indsamler. Selvom ingen hjemmeside kan garantere sikkerheden, gør vi brug af formålstjenlige administrative, tekniske og fysiske sikkerhedsprocedurer for at beskytte de personoplysninger, du giver os.

Eksterne links

Denne privatlivspolitik gælder ikke for eventuelle tredjepartshjemmesider, der kan tilgås via links på hjemmesiden. De privatlivspolitikker, der er offentliggjort på disse tredjepartssider, beskriver deres procedurer for indsamling, brug og videregivelse af personoplysninger på disse hjemmesider.

 

Opbevaring af optegnelser

Vi opbevarer dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning, så længe det er relevant for at opfylde formålene som beskrevet i denne privatlivspolitik, medmindre en længere opbevaringsperiode er påkrævet eller tilladt ved lov.

Vi anvender følgende kriterier til at fastsætte vores opbevaringsperioder:

  • Varigheden af vores relation til dig eller nylige reservationer eller andre transaktioner, du har foretaget på vores platform.
  • Hvorvidt vi har en juridisk forpligtelse i forhold til dine personoplysninger, såsom lovgivning der kræver, at vi skal opbevare optegnelser over dine transaktioner med os
  • Hvorvidt der er nogle aktuelle og relevante juridiske forpligtelser, der påvirker, hvor længe vi opbevarer dine personoplysninger, herunder kontraktmæssige forpligtelser, retssager, forældelsesfrister og myndighedsundersøgelser

 

Opdateringer til privatlivspolitikken

Vi kan til enhver tid ændre og opdatere denne privatlivspolitik. Denne privatlivspolitik blev sidst revideret på den dato, som er anført øverst på siden. Vilkårene i denne privatlivspolitik har retsvirkning fra og med denne dato.

 

Kontakt os

Alle henvendelser skal sendes til: Expedia Group Att: Lodging Product Marketing, 1111 Expedia Group Way W., Seattle WA 98119, USA

Har du spørgsmål? Gå til vores kontaktside.